|
|
Dommerudvalgets medlemmer:
Formand
Torben M. Poulsen (Samsø)
zizan@dlgmail.dk
86377440 - 51509860
Lars Mertz
lars.mertz@hvh.regionh.dk
46151628 - 23316515
Johnny Sørensen
Johnnyjudith@mail.dk
86231583 - 40151783
Flemming Nøhr Christensen
noehrenas@mail.tele.dk
47177594
Charlotte Staun (Cha)
laberatos@mail.dk
97922016 - 24611106
Lars Nordenhof
mail@nordgold.dk
86282915 - 61553469
Lars Nørgaard
mail@michno.dk
98384198 - 40101732
Indstilling af emner til uddannelse til aut. dommere
Indstillinger til uddannelse til markprøvedommer, Working Test-dommer eller brugsprøvedommer skal være klubbens kontor i hænde senest den 1. oktober for de personer, der skal uddannes den følgende år.
Race- og regionsledelser kan foretage disse indstillinger.
Er der spørgsmål, kan dommerudvalgets formand Torben Poulsen kontaktes på telefon 2554 6680 eller 5918 1609.
Ansøgningsskema til dommeruddannelsen (markprøve og working test) kan printes ud.
Skemaet ligger under Dommerudvalget.
Regler for uddannelse af Working Test dommere i Dansk Retriever Klub.
Indstillingsprocedure:
Racer og regioner kan indstille egnede dommeremner, der kan indstilles årligt og kandidater indsendes til DRK’s dommerudvalg via klubbens kontor senest 1. oktober.
- Indstillingen skal begrundes samt indeholde en levnedsbeskrivelse af kandidaten og denne skal være medlem af DRK samt DKK.
- Dommerudvalget meddeler kandidaten om godkendelse til uddannelse er opnået inden udgangen af januar måned det efterfølgende år.
Betingelser for at starte uddannelse:
- Have trænet og ført egen hund frem til vinderklasse (2 x 1.præmie i åbenklasse). Eller have opnået bestået på 2 WT, her på vinderklasse niveau..
- Have dømt mindst 6 C-prøver på alle niveauer eller uofficielle WT i forskellige regioner.
- Have generel interesse for jagt og arbejde med hund (Her er ikke krav om jagttegn).
- Have gode menneskelige kvaliteter og være bredt respekteret i klubmiljøet.
- Skal være medlem af DRK og DKK.
Uddannelses forløb:
Den godkendte aspirant skal eller skal have gennemgået startdommerkursus.
Skal derefter være aspirant på officiel WT, hvor der dømmes min. 6 hunde på 3 forskellige poster og alle 3 niveauer. Dette forløb kan afvikles på en eller flere prøver.
Aspiranten pointgiver selvstændigt hundene, point oplyses straks til dommeren inden denne tildeler hundene sin pointgivning.
Dommeren indsender sin vurdering af aspirantens arbejde til DRK’s dommerudvalg i lukket kuvert påført aspirantens navn samt dato og sted for bedømmelsen.
Dommerudvalget foranlediger herefter, at alt materialet vedrørende aspiranten tilsendes Dansk Kennel Klubs brugs- og markprøveudvalg i lukket kuvert.
Marts 2008
Dommerudvalget
Markprøvedommer
Uddannelse for retrievere
Indledning
Rekrutteringen skal ske via regionernes uofficielle C-prøver, hvor interesserede emner kan få lov at prøve kræfter med ’’det at dømme hunde’’.
Dansk Retriever Klub (DRK) skal gennem dommerudvalget (DU) stille undervisningskapacitet til rådighed for de interesserede, som på sigt ønsker at uddanne sig til markprøvedommer. Det foregår på et årligt dagkursus (start-dommerkursus), hvor der undervises i bedømmelsesteknik, reglementer etc. På et teoretisk plan, dvs. ingen praktik.
Dette kursus er rettet mod de markprøvefolk, som allerede har dømt nogle C-prøver eller ønsker at komme i gang på området.
DU afholder kurset vederlagsfrit – kursisten eller kursistens region betaler for transport og fortæring.
Indstilling til markprøve B-dommer
Dommeremnerne indstilles af regioner eller racer.
Skriftlig henvendelse fra den indsillede samt region eller raceledelse til klubbens sekretariat senest den 1. oktober, hvis uddannelsen skal starte i følgende års markprøve B-sæson.
Den indstilledes skriftlige ansøgning godkendes af dommerudvalget, såfremt følgende krav ses opfyldt:
· Have dømt 8 C-prøver i forskellige regioner – liste vedlægges.
· Er aktiv med egen hund og har trænet og ført hund med en vis succes i alle klasser
B og A ) indenfor de seneste 4 år.
· Gennemgået startdommerkursus.
· Erfaring i jagthunde-arbejde med retriever.
· Generel interesse for jagt med hund.
· Kynologisk viden og erfaring.
· Erfaring som B-prøveleder fra 1 velgennemført B-prøve, og skal have tilrettelagt 1 begynderklasse og åben klasse som prøvelederaspirant.
· Have gode menneskelige kvaliteter, dvs. er respekteret bredt i klub-miljøet.
· Skal kunne udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt.
· Skal kunne træffe hurtige beslutninger.
· Skal kunne agere under stress.
· Skal være social kompetent.
· Medlemskab af DRK og DDK.
Den indstillede skal dernæst godkendes af DU i praktisk bedømmelse, f.eks. på basis af en C-prøve, hvor DU er til stede med 2 personer, som vurderer den indstilledes bedømmelser i åben klasse.
Den indstillede skal dømme mindst 8 hunde og give såvel mundtlig som skriftlig kritik.
DU afholder en teoretisk stop-prøve for de personer region/race har indstillet i forbindelse med startdommerkurset. Denne prøve omfatter udelukkende en teoretisk prøve med spørgsmål om reglement og bedømmelser. Prøven vil ligge i forbindelse med det årlige startdommerkursus.
Denne prøve skal bestås.
Herefter godkendes personen til markprøve B-dommeruddannelse af DRK´s bestyrelse efter indstilling fra DU.
Elev/aspirant arbejde i begynder og åben klasse
I begynder og åben klasse skal den indstillede have en elevdag sammen med en
A-markprøvedommer.
Dette kan foregå samme dag, f.eks. med den ene klasse om formiddagen, og den anden om eftermiddagen. Ønsker eleven 2 hele elevdage arrangeres det.
Aspirantarbejde i begynder og åben klasse med fuldt uddannet A-dommer
Liste udarbejdes over fuldt uddannet A-dommer vurderet egnet til at have elever og aspiranter – revideres årligt af DU.
Efter godkendelse i DRK/DKK er dommeren autoriseret til at give præmieringer i officielle begynder- og åben klasse B, kvalifikationsprøve og Working Test.
B-dommer
Herefter kan elevarbejdet begyndes med at dømme vinderklasse B og dermed uddele certifikater og øvrige præmieringer i klassen. 1 x elev hos fuldt uddannet A-dommer.
Indstilles af DU til DRK bestyrelse på basis af hvordan den første del som aut. dommer fungerer.
Efter godkendelse dømmes der kun sammen med fuldt uddannede A-dommere. Efter min. 1 år og 3 prøver kan dommeren selvstændigt uddele præmieringer i vinderklasse B. Formel godkendelse i DRK efterfølgende i DKK.
B-dommer +
Indstilling til markprøve A-dommer
Indstilles af DU og godkendes i DRK bestyrelse på basis af den indsats, der er ydet som fuldt uddannet B-prøve dommer. Den indstilledes skriftlige ansøgning godkendes, såfremt følgende krav ses opfyldt:
· Have dømt B-prøver i alle klasser – liste vedlagt.
· Generel viden og interesse for jagt med hund og i besiddelse af jagttegn.
· Erfaring som A-prøveleder fra 2 vel gennemførte prøver indenfor de seneste 4 år
· Trænet og ført egen hund på A-prøve vinderklasse indenfor de seneste 4 år.
Åben A = 1 x elevtjeneste hos fuldt uddannet A-dommer
Vinder A = 1 x elevtjeneste hos fuldt uddannet A-dommer.
Indstilles til godkendelse af DU – godkendes i DRK bestyrelse og i DKK som:
A-dommer
Ordførende dommer på vinderklasse A
Efter første sæson som A-dommer kan den nyuddannede A-dommer udpeges til at udføre hvervet som ordførende dommer (aktuel liste udarbejdes af DU til hver sæson).
Internationale prøver
Erfarne dommere med fuld A-dommeruddannelse og gode sprogkundskaber kan ansøge DRK (DU) om at iværksætte et uddannelsesprogram for at kunne dømme og uddele internationale certifikater og præmieringer. Forudsætninger for uddannelsesprogram og godkendelse indeholder følgende:
· En vurdering af dommerens egne faglige kvaliteter og interesse for hundearbejde på dette niveau. Skal bl.a. have trænet og ført egen hund på dansk A-prøve vinderklasse indenfor de seneste 4 år.
· Min. 3 opgaver som ordførende dommer på DRK vinderklasse A
· Elev ved dansk international prøve.
· Indstilles til første opgave: Dansk international prøve med udenlandsk/dansk erfaren dommer.
· Indstilles af DRK til at kunne modtage udenlandske invitationer og uddele internationale certifikater (CACIT) – godkendes i DKK.
International markprøve A-dommer
Bemærkninger:
Efter den første godkendelse lægges der op til en individuel godkendelse og uddannelsesplan, som afhænger af dommerens individuelle potentiale, interesse, evne og tid.
Desuden kan DRK´s udvalg/bestyrelse ´´træde på enten speeder eller bremse´´, afhængig af hvorledes dommeren i øvrigt klarer sig den første tid som autoriseret dommer.
Godkendt af DRK bestyrelse og DKK 2007 – Dommerudvalget 11-01-08
Kommissorium for DRK’s Dommerudvalg
Stk. 1.
Bestyrelsen for DRK udpeger efter generalforsamlingen et dommerudvalg bestående af 6 medlemmer, hvoraf 1 medlem er udpeget blandt bestyrelsens midte.
Stk. 2.
Mindst 3 af udvalgets medlemmer skal være autoriserede markprøvedommere, og mindst 1 medlem skal være brugerrepræsentant.
Stk. 3.
Udvalget refererer til DRK’s bestyrelse og konstituerer sig med formand og sekretær. Bestyrelsens repræsentant kan ikke være formand for udvalget. Beslutninger træffes i enighed eller ved flertalsafgørelser. I tilfælde af stemmelighed tæller formanden stemme dobbelt.
Stk. 4.
Dommerudvalget er klubbens sagkundskab i dommerspørgsmål, herunder uddannelse af dommere til markprøver, working tests og brugsprøver.
Stk. 5.
Dommerudvalget inviterer dommere til de markprøver og working test, der er fælles for racerne samt godkender efter indstilling fra racerne dommere til racearrangementer samt giver accept til dommere, der er inviteret til at dømme i udlandet.
Stk. 6.
Dommerudvalget forestår uddannelsen af dommere til markprøver og working test, samt godkender brugsprøvedommere til uddannelse.
Stk. 7.
Dommerudvalgets opgave er at finde egnede emner til dommeruddannelsen, ligesom udvalget skal sørge for efteruddannelse af allerede uddannede dommere.
Stk. 8.
Ved udvalgets møder skrives referat, der efter godkendelse fremsendes til klubbens sekretariat.
Procedure for behandling af dommerindstillinger i Dommerudvalg
Ved dommerindstillinger vil Dommerudvalget tilstræbe en hurtig sagsbehandling og vurdering af den indstillede.
Pkt. 1.
Dommerudvalget lægger vægt på den indstilledes personlige egenskaber og faglige niveau.
Pkt. 2.
Hvis ansøgningen ikke kan godkendes af Dommerudvalget skal den indstillede og bestyrelsen have skriftlig besked (mrk. Fortroligt), med kopi til den indstillende instans.
Pkt. 3.
Hvis Dommerudvalget skønner at afslag på ansøgning har baggrund i personlige forhold omkring den indstillede, vil Dommerudvalget kontakte den pågældende personligt, og begrundelse for afslag foreligge som fortroligt notat i klubbens arkiv.
Dommerudvalget, januar 2009
Godkendt af DRK bestyrelse, den 16. februar 2009
Regler for uddannelse af brugsprøvedommere i Dansk Retriever Klub
Indstillingsprocedure:
- De enkelte racer og regioner afgør selv behovet for nye dommere, der kan indstilles årligt, og kandidater indsendes til DRK’s dommerudvalg via klubbens kontor senest den 1. oktober.
- Indstillingen skal begrundes og indeholde en levnedsbeskrivelse af kandidaten, og denne skal være medlem af DRK samt DKK.
- Dommerudvalget meddeler den indstillede instans samt kandidaten om godkendelse til udannelse er opnået, når en endelig godkendelse fra DRK og DKK foreligger.
Uddannelsen skal afsluttes i det kalenderår godkendelsen er opnået.
Betingelser for at starte på uddannelsen:
1. Skal have trænet og ført retriever til brugsprøve med bestået resultat.
2. Skal have et godt omdømme og være respekteret.
Uddannelsen forløb:
Efter godkendelse i DRK’s dommerudvalg skal pågældende være elev mindst en gang hos en aut. brugsprøvedommer.
Dommeren indsender udtalelser om eleven til DRK’s dommerudvalg.
Efter afsluttet elevarbejde skal man være aspirant 2 gange hos forskellige dommere på prøver, hvor der er mindst 5 hunde til bedømmelse.
Aspiranten præmierer selvstændigt hundene. Præmiegrad og point oplyses straks til dommeren, inden denne tildeler hunden sin præmie.
Dommeren indsender kopi af sin egen og aspirantens bedømmelse samt vurdering af aspirantens arbejde til DRK’s dommerudvalg i lukket kuvert, påført aspirantens navn samt dato og sted for bedømmelsen.
Aspiranten indsender til DRK’s dommerudvalg ved uddannelsens afslutning udfyldt oversigt over sit uddannelsesforløb. Fortrykt oversigt tilsendes fra dommerudvalget
Dommerudvalget foranlediger herefter, at alt materiale vedrørende aspiranten tilsendes Dansk Kennel Klub til endelig godkendelse.
Efter godkendelse i DKK vil aspiranten snarest få besked derom.
Dommerudvalget 2009
|
|