Aktiviteter i DRK![]() ![]() |
||
|
Nu tilbydes 2 anmeldelsesfrister til klubbens certifikatudstillinger. Den sædvanlige anmeldelsesfrist på 5 uger er stadig gældende, men nu tilbydes som en ekstra service en 2. anmeldelsesfrist på yderligere 10 dage Til første frist kan der anmeldes på hundeweb og til klubbens kontor på almindelig blanket. Til 2. frist kan der udelukkende anmeldes på hundeweb Anmeldelse til 2. frist er belagt med et gebyr på 50.- kroner pr. hund. Hvorfor nu dette nye tiltag? Den sædvanlige anmeldelsesfrist har i mange tilfælde ikke været overholdt, hvilket har givet en masse ekstra administration på kontoret, der har måttet taste anmeldelser i mange dage efter den ordinære frist. Vi vil selvfølgelig gerne have så mange deltagere på udstillingerne som muligt, derfor har kontoret i stort omfang påtaget sig denne opgave, selv om det har betydet at andre opgaver har måttet vente. Udvalget håber, at udstillerne vil tage denne nye mulighed til sig, så også de, der ikke har fået anmeldt til 1. frist får en mulighed for at deltage. Anmeldelser der sendes til kontoret efter 1. frist vil blive returnerede. NB, vær opmærksom på, at der til udstillingerne i forbindelse med Verdensudstillingen er 3 anmeldelsesfrister til 3 forskellige priser. Det går helt automatisk ved tilmelding på hundeweb, men bruger du blanketter og sender dem til kontoret gælder samme frister og samme forhøjede gebyrer ved anmeldelse efter 1. frist. Manglende forhøjet gebyr ved 2. og 3. frist kan medføre, at din anmeldelse ikke registreres. Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte udstillingsudvalget. |
NYHEDER Downloads:KalenderResultaterGode forbindelserLinksLog in - funktionen er ikke i drift |
|