Hvad skal man vælge - han eller tæve
Når man skal anskaffe sig en retriever - enten det er den første eller endnu en i rækken - så melder spørgsmålet sig om det skal være en han eller en tæve. Mange vælger en tæve fordi de mener at tæverne er de nemmeste at arbejde med. Men er det bare en myte?Vejledning til førstegangshundeejeren Citat fra bog af Susan Scales ”Retrievertræning” udgivet 1976 på Clausen Bøger - er der en meget god vejledning for førstegangshundeejeren mht. valg af køn:
”For den familie, som kun har en hund, kan der siges meget til fordel for hanhunden. Det faktum, at man ikke løber en risiko for et kuld uønskede hvalpe, burde ikke regnes med, da ingen ansvarlig hundeejer bør lade sin hund strejfe rundt, uanset hvilket køn den er, men det har netop betydning at tæven kan risikere at komme i løbetid netop som sæsonens største jagter ligger for døren. Drejer det sig om deltagelse på markprøve, er der næsten tradition for at en tæve kommer i løbetid på det mest ubelejlige tidspunkt og endog erfarne hundefolk vægrer sig ved at give ”p-pille”, som udsætter løbetidens indtræden.
Hanhunde er ofte en smule større og stærkere og har måske et lidt robustere temperament, hvilket måske, måske ikke, kan betragtes som en fordel.
Almindeligvis anses tæverne for at være roligere, blidere og mere samarbejdsvillige, ulemperne er nævnt. Man møder en sjælden gang en en meget kærlig, rolig og blid hanhund, faktisk en hanhud med tævetemperament, som måske ville være den ideelle hund hvis og når han findes”.
Mange meninger - kommentar af Keld Jørgensen Det er et emne, som ofte debatteres mellem hundefolk - og der findes ikke noget entydigt svar. Ligesom beviset for den ene eller anden påstand heller ikke kan føres. I øjeblikket har vi i klubben en periode, hvor mange af vore tophunde på markprøverne er tæver. Tidligere var toppen af markprøverne faktisk domineret af hanner formentlig fordi førerne kunne tilrettelægge den målrettede træning af hanhunden uden forsyrrende inflydelse fra løbetider, drægtighed og hvalpe og ”indbilsk graviditet” Tæver har alligevel bevidst at det ikke er en hindring for at gøre sig i toppen af markprøvesporten.
Personligt kan jeg kan ikke afgøre om jeg foretrækker at træne hanner fremfor tæver. Her finder jeg, at den gode oplevelse er relateret til den enkelte hunds karakter og talent, og er dermed helt uafhængig af kønnet. Men når jeg skal udvælge en hanhund til jagt og prøve, så er det vigtigt for mig at han kommer fra en god og stabil tævelinje, så på den måde er tæverne jo de vigtigste. Man siger jo at en god tæve aldrig parres med en dårlig hanhund, mens det modsatte kan ske.
De sidste mange år har vi haft både tæver og hanner i huset - og det er da bøvlet, når der er løbetid. På den anden side så er der fine oplevelser ved at have begge køn i hundeholdet. Og jo, det er altid en tæve, som er overhovede - og det accepterer drengene.
I forhold til hanner så svinger tæverne mere mentalt. Omkring løbetider kan de have besynderlig opførsel og koncentrationssvigt. Indbilsk drægtighed kan også være meget forstyrrende, når man har ambitioner om at være klar til konkurrencer året rundt. Der findes medikamenter, som kan dæmpe symptomerne, men personligt finder jeg det uetisk at medicinere en hund fordi ejeren har konkurrenceambitioner.
”Så er det jo det man vælger med, når man vælger tæven”.
Det er også kendt at tæver - efter de har haft hvalpe - jager med en større intensitet end hannerne, simpelthen fordi, at der efter at have opfostret hvalpe er kommet yderligere blus på jagtinstinktet. En tæve, der på den måde rammer toppen, på en markprøvedag, kan være meget svær at hamle op med for selv den mest hårdtgående hanhund. Har man sådan en tæve, så tilgiver man sikkert også at den til tider kan være lunefuld.
Udtalelse fra Jan Lorenzen individuel vinder af Coupe d’Europe 2009 med Trompeterbakkens Dina: Jeg har altid været til tæver. Jeg tror at tæver er ”skarpere” ment positivt, fordi de vil det bare og kan bedre fokusere og koncentrere sig om flere ting ad gangen. Det er ikke tilfældigt at det er tæven der både i ulvens og rævens verden sikrer kuldets overlevelse. I menneskelig sammenhæng tales der om at hunkønnet bedre kan multitaske, og jeg er sikker på at det er rigtigt også i hundeverdenen! Til gengæld skal man så også være forberedt på at tæverne i perioder kan være lunefulde!
Interwiev med Charlotte Kilstrup, som dels har erfaring som aktiv prøvedeltager, men også er professionel, idet Charlotte til daglig har tjenestehund i forbindelse med sit arbejde i Kriminalforsogen
Hvad foretrækker du: han eller tæve?
Charlotte: Hvis man ikke vil avle, vil med på alle godsjagterne, ikke gå glip af nogen prøver, så skal man vælge en hanhund!
Det er selvfølgelig ikke så firkantet, for det handler også om temperament.
Jeg er selv startet med hanner. Fik senere en stilling som narkotikahundefører og fik en labradortævehvalp i armene, som jeg skulle forme til en tjenestehund. Det var fantastisk, udfordrende på mange måder. Jolly, som jeg kaldte min tjenestehund, var meget atypisk for en labrador. Meget selvstændig, skarp og en fantastisk kollega, der ved flere lejligheder holdt ”banditterne” på afstand. Da Jolly desværre alt for tidligt skulle skiftes ud, fik jeg endnu en tæve, Winnie. En noget anderledes tæve. Meget blød, venlig og behagesyg. Hun er i dag 7 år og holder desværre ikke 7 år mere i tjeneste, så der skal tænkes… Han eller tæve??
Sideløbende med mit arbejde opdrætter jeg hvalpe. Derfor har jeg i dag kun tæver. Jeg synes, det er et stort arbejde at have både hanner og tæver under samme tag, specielt i forbindelse med løbetid, hvor tæven absolut ikke skal parres med den han, man nu har på matriklen. Det kan lade sig gøre, men det kræver planlægning og faste rutiner.
Da jeg startede som narkohundefører ved Direktoratet for Kriminalforsorgen for godt 10 år siden, var 90% af alle narkohunde tæver, 10% hanner. Politiet med deres hunde plus hundene på Færøerne, Grønland og Kriminalforsorgens narkohunde danner baggrunden for tallene. I dag ser det lidt anderledes ud. Tæverne fører stadig med 63%, hannerne på 37%. I disse tal er der ikke taget højde for at der optræder kasterater. Meget er sket på de 10 år. Bl.a. er mentaltesten kommet og inden for de sidste år er der strammet yderligere op omkring testen.
Alt efter hvem man spørger, får man svar. Nogen mener hanner bedre kan magte mentaltesten og at det er derfor der vælges flere hanner i dag. Andre mener, at der i dag ikke er så stor forskel i størrelsen på kønnene og en han derfor ikke er så mærkbart større. Vi har en del søg med løft, så derfor er det ikke uvæsentligt hvad hundene vejer.
Jeg mener man kan finde både hanner og tæver med som jeg kalder det ”hår mellem tænderne”. En hvalpetest er guld værd, når man skal finde en hund der passer til ens personlighed og behov. De seriøse opdrættere kender jo hvalpene meget godt og kan jo spotte hvilken hvalp, der egner sig til netop den opgave. Og så må man kikke på forældredyrene med hensyn til størrelse på hvalpen og håbe de falder ud efter dem.
Jeg har i mit arbejde brug for en hund der altid er klar. Desværre har jeg oplevet med flere af mine tæver, at de i forbindelse med deres løbetid er påvirket psykisk. Enten før, under eller efter. Jeg har flere tæver der er steriliseret, men det har ikke altid været nok. Derfor hælder jeg mere og mere til en hanhund når jeg skal vælge min næste hvalp, som forhåbentlig skal blive min nye tjenestehund.
Men i min fritid vil jeg aldrig vælge tæverne fra! Jeg elsker at have hvalpe og alt hvad det medfører.
Han eller tæve? Spørgsmålet kan ikke besvares helt klart Vigtigst af alt er, du elsker og respekterer din hund ellers opnår i intet sammen uanset køn.