Aktiviteter i DRK![]() ![]() |
||
Nyheder11-8-2008 Unghundemesterskabet 2008 blev gennemført med høj kvalitet hos de deltagende hundeIkke mindre end 26 hunde af de 113 startende gennemførte alle 6 poster på årets unghundemesterskab.I sidste ende blev det dog den erfarne fører Stig Andersen med den sorte labradorhan Glen Louch Dexter, der kunne trække sig tilbage som vinder af den prestigefyldte prøve på Løvenholm ved Auning, Djursland ![]() Unghundemesterskabet 2008 sprængte alle rammer - 137 tilmeldte ifølge kataloget var rekord. Man kunne så frygte at det kunne være på bekostning af kvaliteten, men det var ingenlunde tilfældet. Aldrig har man set så mange unge hunde møde op så velforberedte til opgaven som i år. Afgørelsen om årets mesterskab blev da også knivskarp, idet det kun var et point, der kom til at skille 1.UHM fra 2.UHM. 1.UHM Glen Louch Dexter (Ropehall Lad - SEJCH Moormanns Hoya) opdrættet i Sverige af Peter Nordin, ejet af Mette og Stig Andersen. 2.UHM Ravensbank Skylark (Cynhinfa Emperor-Tidemark Ivy) opdr. Søren Voigt, ejer Thomas Pedersen. 3.UHM Ravensbank Swift (Cynhinfa Emperor-Tidemark Ivy) opdr. Søren Voigt, ejer Gert Müller. 4.UMH Michnos Dronning Katrine (Aslan-Michnos Webley&Scott) opdr. Charlotte og Lars Nørgaard, ejer Peter Abel. ![]() Bemærk at 2.UHM og 3.UHM er kuldsøskende - herudover var der en fra samme kuld som gennemførte UHM. 26 af de startende hunde gennemførte alle 6 indledende poster, hvilket var imponerende mange. De modtog alle 1.præmie i begynderklasse B for bedriften, hvilket må siges at være mere end velfortjent for en bedrift, der ligger langt over normalt begynderklasse niveau. 1. post - dømt af John Juel - enkelt markering på land - her udgik kun 9 hunde ca 8%. Ved tidligere mesterskaber har dette tal altid svinget mellem 25 og 30%. Post 2 - dømt af Chr. Brix Søndergaard - var enkeltmarkering på vand. Post 3 - dømt af Torben L. Poulsen - enkeltmarkering på land over vand og kastet i tuer. Post 4 - dobbeltmarkering med skjult nedfaldssted og terrænskift - på land og vand. Her dømte Ulla Lindner rigtig mange flotte præstationer. Skytten på posten var imponeret over de hunde, som løste opgaven i det ganske svære terræn: “de markerede godt og arbejdede hurtigt - næsten alle kom hjem i samme fart som de gik ud”. Post 5, som skulle være mesterskabets sværeste - dobbeltmarkering over vand og fuglene lande dybt i Løvenholms lyng - her måtte dommer Kai Lübcke dømme 54 unge hunde på en post hvor niveauet svarede til vinderklasse. Post 5 var mere traditionel - nemlig 7 minutters søg - også i lyngområde. Her dømte Kresten Henriksen og den post forlod 26 ekvipager med nummerskiltet i behold. Ordførende dommer Kai Lübcke var da også begejstret ved afslutningen. Ros til prøveleder Anders Mølgaard og hjælpere for et godt mesterskab - og stor glæde ved at have dømt så mange talentfulde hunde på mesterskabet allersværeste post og se hundearbejde på det niveau udført af så unge hunde. Det lover godt for fremtidens prøver og hvis nogle af de mange hunde kan fortsætte den positive udvikling, så bliver der trængsel på fremtidens vinderpodier. ![]() 1.UHM - til højre og 2.UHM får instruks af prøveleder Anders Mølgaard inden finalen. UHM blev afgjort på med mindst mulig margen - nemlig 1 point mere til Stig Andersens Glen Louch Dexter. Begge hunde havde samme point inden finalen og var egentlig godt distanceret af senere 4.UHM Michnos Dronning Katrine (112 point af 120 mulige). Den stod ikke distancen på den allersidste fugl, som ganske vist kom hjem, men ikke i samme overbevisende stil som på de indledende poster. ![]() Glen Louch Dexter på post 5. ![]() Der skulle svømmes meget - og her gik det stærkt - også post 5. Flere aktiviteter i DRK |
||